Ungdomsholdet er et dedikeret træningsfællesskab for unge klatrere, der allerede har grundlæggende erfaring med både bouldering og toprebsklatring. Holdet giver mulighed for at videreudvikle tekniske færdigheder i et motiverende og socialt miljø, hvor fællesskab og klatreglæde er i centrum. 

Forudsætninger for deltagelse 

Det forventes, at deltagerne: 

  • Har tidligere klatreerfaring 
  • Behersker sikkerhedsprocedurer for bouldering og toprebsklatring (K1-niveau) 

Når man fylder 15 år, er det desuden muligt at tage et leadklatrebevis (K2) i samarbejde med holdets instruktører. 

Træningstid og aktiviteter 

Se den samlede oversigt over og fordeling af hold på holdsiden: Hold

Der er mulighed for at deltage i konkurrencer, men det er helt frivilligt. Holdet er kendetegnet ved et stærkt sammenhold, hvor man støtter hinanden – både i den daglige træning og til stævner. 

Instruktørteam 

Holdet trænes af Aske og Silas, som får støtte fra et hold af engagerede forældre, instruktører, og andre ungdomsklatrere. Sammen skaber de en tryg og inspirerende ramme for træningen. 

Kontakt 

For spørgsmål om venteliste, tilmelding eller andre praktiske forhold vedrørende ungdomsholdet, kontakt os venligst: 

📧 ungdom@koldingklatreklub.dk 


 

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram