NB! Tilmeld dig her, hvis du er interesseret i at deltage på boblerhold om fredagen fra JANUAR 2027. Se det som at skrive dig op på en venteliste. Kommer der nok tilmeldte her, så prøver vi at få oprettet holdet. Lige nu er vi ikke sikre på ugedagen eller om det muligvis bliver en kombinationshold med Odense. Så der kan muligvis påregnes at hver anden gang er i Odense. Men skriv dig op her, hvis du er interesseret - det er på ingen måde bindende. Vi sigter efter en pris omkring de 1000,- for et halvt år.
Boblerholdet er klubbens konkurrenceforberedende træningshold for særligt motiverede klatrere.
Holdet henvender sig til deltagere, der ønsker at træne målrettet og arbejde seriøst med deres udvikling. Træningen planlægges med hensyn til alder, fysisk udvikling, erfaring og konkurrenceambitioner, så den enkelte udfordres på et passende niveau.
Der arbejdes systematisk med både teknik, fysisk træning og mentale færdigheder med fokus på langsigtet udvikling, trivsel og glæde ved sporten.
Undervisningen kan blandt andet indeholde:
- Systematisk teknik- og færdighedstræning
- Klatrespecifik styrke- og udholdenhedstræning
- Konkurrenceforberedelse og taktiske øvelser
- Mental træning og præstationsudvikling
- Individuelle mål og træningsplaner